Lysmikroskoper / Fluorescensmikroskoper

Lysmikroskoper bruges til at undersøge biologiske og tekniske prøver med synligt lys og et optisk system bestående af objektiver, okular og justerbar belysning. Det er den mest udbredte mikroskoptype i laboratorier og undervisning, fordi den dækker alt fra simple observationer til mere systematiske undersøgelser af celler, væv og materialer. Opbygningen er enkel i princippet, men stiller krav til både mekanisk stabilitet, præcis fokusering og ensartet belysning, hvis resultaterne skal kunne sammenlignes fra prøve til prøve.

Afhængigt af konfigurationen kan der arbejdes med klassisk lysfelt eller med kontrastmetoder som fasekontrast, hvor gennemsigtige prøver kan vurderes uden farvning. Det gør det muligt at arbejde med levende celler og ufarvede præparater uden at ændre prøvens tilstand unødigt. I mange laboratorier bruges denne type opsætning til rutinearbejde, hvor både overblik og detaljer skal kunne vurderes hurtigt og gentageligt.

Fluorescensmikroskoper bygger på samme grundlæggende optiske opbygning, men er udstyret med lyskilder og filtersæt, der gør det muligt at arbejde med fluorescerende markører. Prøven belyses med lys i en bestemt bølgelængde, og det udsendte lys fra markørerne adskilles i det optiske system, så udvalgte strukturer træder tydeligt frem i billedet. Denne metode bruges blandt andet til at se bestemte proteiner, celledele eller andre mærkede komponenter i komplekse prøver, hvor almindelig lysmikroskopi ikke giver tilstrækkelig adskillelse mellem strukturerne.

I praksis vælges der mellem klassisk lysmikroskopi og fluorescens ud fra, hvad der skal ses i prøven. Hvor standardoptik giver et samlet billede af form og struktur, giver fluorescens mulighed for at isolere og dokumentere bestemte elementer. Mange systemer kan sammensættes, så begge arbejdsformer kan bruges på samme stativ, hvilket giver en mere sammenhængende arbejdsgang i laboratoriet.